Søndag d. 17. august 2008
Melón Castril er en melon af den “gamle race”. En af de frugter og grøntsager, der næsten er gået i glemmebogen i det andalusiske landbrug. Den gamle spanske sort er fra dengang, melondyrkning udelukkende var et familieforetagende, og økologisk landbrug det eneste der fandtes.
Læs resten af "Pacos prægtige meloner"
Mandag d. 11. august 2008
Ro, regelmæssighed og renlighed. Det er hvad DR-radioværten Sigrid Riise plejer at udbasunere. Og når Sigrid taler, handler det om børn. Når undertegnede, af naturlige årsager, dagligt er i nærheden af 4 sprællevende livsstykker, og samtidig ikke mestrer en eneste af de førnævnte discipliner, kan det godt foranledige en smule betænkelighed. Det er nu indtil videre gået meget godt. Rutiner er der nærmest ingen af, men vi har det sjovt alligevel.
Læs resten af "Tag børnene med i køkkenet!"
Søndag d. 3. august 2008
Chris Russell er gartner på vores gård, Barritskov. Han er vokset op i Californien, hvor han også har arbejdet som gartner med at dyrke salater til San Fransiscos funky restauranter. På Barritskov har han været med siden grøntsagerne til de allerførste kasser så dagens lys. Dengang passede han grøntsagshaven til lyden af reggae, der bølgede ud fra traktorens anlæg. I dag har han bl.a. ansvaret for de præparater, vi bruger på vores marker til at gøre grøntsagerne endnu mere livskraftige og velsmagende. Præparaterne er bl.a. forskellige former for kompost, der laves på en skøn blanding af eksempelvis kohorn, komøg og forskellige urter. Han arbejder også på at lave en mad-bio til vores hjemmeside - med videofilm om mad og grøntsager. Det kommer I helt sikkert til at høre mere om senere.
Læs resten af "Chris og shiitake-eksperimentet"
Mandag d. 28. juli 2008
Vi drøner vist alle derudaf med tusinde gøremål. Både de store vi vil nå inden vi skal herfra og de små med at huske at få købt de rigtige støvsugerposer og finde ud af manualen på den nye HD DVD-afspiller. Et er sikkert; vi kommer aldrig til at kede os.
Læs resten af "I Verners verden"
Mandag d. 21. juli 2008
På almindelig dansk: udelukkende gode sager. Det er, hvad vi lægger i kasserne. Og når kvaliteten skal være i top, må vi også kassere det frugt og grønt, som ikke lever op til J.G.S. Så her kommer hele historien om grøntaffaldet – og vejen fra mark til køleskab.
Læs resten af "J.G.S. - jenne gowe sawer"
Tirsdag d. 15. juli 2008
Palle og resten af familien Mortensen har fundet en lille oase midt på Fyn. Sammen med 6-8 dygtige medarbejdere driver de landbruget Lille Løkkendal. Blot fire hektar, men fyldt med pipeløg, artiskokker, fennikel og frem for alt masser af squash. Grøntsagsdyrkning er fast arbejde. Endeløse udfordringer med vand, varme, kulde, planter, der ikke vil spire, og ukrudt, der eksploderer, er blot nogle af de faktorer, der kan gøre det svært at være dansk, økologisk frilandsdyrker. Heldigvis har Palle i squash fundet den niche, som passer godt til hans temperament, dygtighed og fysik.
Læs resten af "Lykken er en squash"
Mandag d. 7. juli 2008
Vi elsker sommeren. Grøntsagerne på markerne skyder i vejret, og vi propper os med de dejlige danske jordbær. Og så pynter sommertiden på vores regnskab – CO2-regnskabet. For når vi kan putte danske grøntsager i kasserne, falder vores CO2-udledning, og det er godt for klimaet. En af de store syndere i forhold til udslip af den skadelige drivhusgas CO2 er nemlig transport af frugt og grønt fra udlandet.
Læs resten af "Klimavenligt køkken "
Mandag d. 30. juni 2008
I to uger har jeg lavet mad med børn i udekøkkenet på Krogerup Avlsgaard. Eller rettere sagt, det er børnene der har lavet maden. Et par tredje klasser og en fjerde klasse har høstet de første radiser, salat og spinat i deres skolehaver, og nu skulle der laves wokret med ris og grøntsager.
Læs resten af "Børn kan jo sagtens lave mad"
Mandag d. 16. juni 2008
17:57, fredag: ”Aarstiderne, det er Rasmus! ... Ja, goddag ... Nå da! - Hæng lige på et øjeblik – så ringer jeg til chaufføren og hører, hvor han bliver af.” Weekenden er tre minutter væk, og det kan være svært at holde koncentrationen. Solen bager sydlandsk og har gjort det hele ugen, ja i ugevis, faktisk. Danmark er gået i grill-tilstand, og et sted derude er nogle kunder blevet nervøse for, om de har fyldt grillstarteren forgæves.
Læs resten af "Grønne samtaler i en varm tid"
Tirsdag d. 10. juni 2008
Lige nu sker det, som jeg har ventet på i seks måneder. Det vælter frem med nye danske grøntsager, og de første salater, asparges og radiser er allerede blevet hverdagskost i din grøntsagskasse. Når jeg får de første spæde gulerødder, slanke forårsløg eller lilla bundtløg i hånden, glæder jeg mig helt vildt til at komme i køkkenet og lave de meget simple og nærmest magiske måltider, som kun sommerens tidlige kuld grøntsager kan give med deres fine smagsnuancer og den der helt perfekte sprødhed.
Læs resten af "Magi i sommerkøkkenet "
Mandag d. 2. juni 2008
Der sker noget ude på de bare marker i Sønderjylland. Den brændende forårssol får luften til at flimre, men jeg kan ane en flok kvinder med rumpen i vejret i det fjerne. Lidt efter klatrer de alle op på den mærkeligste anordning, jeg længe har set. Den ligner nærmest en traktor med vinger. Og under vingerne i småbitte hængekøjer ligger kvinderne på maven i en lang række, mens deres arme flintrer frem og tilbage over jorden.
Læs resten af "En million små mirakler "
Mandag d. 26. maj 2008
Så er det nu. En af de tidlige sommer bebudere er her. Kongegrøntsagen Asparges er kommet op af jorden, op i lyset. Og de skal nydes, mens de er der. De hvide smager endnu bedre end de grønne, og det er dem, der er i de fleste kasser i denne uge. Måske bander du lidt over, at det er hvide i stedet for grønne. Men kast dig nu blot ud i fem minutters ZEN og kunsten at skrælle - og glæd dig til at sætte tænderne i en mesterlig ærteagtig blomstersmag.
Læs resten af "Tid til kongegrøntsag "
Mandag d. 19. maj 2008
Vi begynder i Grækenland. På en strand på en ø. Her bor Alexander og hans far, som driver hotel og fisker i de lokale vande om Syros. Hver morgen tager de deres fiskerbåd ud i bugten og hiver de garn op, som blev sat dagen før. Det har de gjort hele livet, og de kender vandet, strømmen, bunden og de hemmelige steder, hvor de helt store fisk står.
Læs resten af "Når der går fisk i blodet - og grillen "
Mandag d. 12. maj 2008
Jeg står ved den gule lade og ser ned mod skoven. Jeg kan høre børn, der råber og griner. Der går et øjeblik, så kan jeg se dem. En lang slange af børn kommer ud af skoven fra Humlebæk Station. Det er sæsonens første 2. klasser, og som de første skal de i år have fingrene i deres egen skolehave på markerne ved Krogerup Avlsgaard. I de to minutter der går, før klassen når frem til mig, når jeg at reflektere over de seneste par uger. Vi har haft travlt. Vi har klargjort jorden, holdt infomøde for lærere, booket besøg ind i kalenderen, skaffet kilovis af grøntsags- og blomsterfrø og nye river. Der har været meget, for det kræver en del at skulle lægge jord til 45 skolehaver - det er faktisk dobbelt så mange haver som sidste år. Eleverne er fra 0. til 6. klassetrin, og de kommer alle til Krogerup mindst otte gange i perioden fra april til oktober. Alle skal de dyrke grøntsager i deres egen skolehave, lave mad i udekøkkenet og lære om økologi og natur gennem oplevelser i det fri.
Læs resten af "Nu er haverne klar til maverne"
Mandag d. 5. maj 2008
”2007 was a Groundhog Year for Aarstiderne.” Sådan sagde Annette om vores årsregnskab på generalforsamlingen i forrige uge. Endelig er det lykkedes os at lave et klokkeklart plusresultat. Det er vi både glade for og en lille smule stolte over. Så I må bære over med os - her kommer lidt tal - inden vi vender tilbage til murmeldyrenes verden.
Læs resten af "Krøniken 2007 "
|